Live West
GRANT STEWART feat. Lucy Yeghiazaryan

GRANT STEWART feat. Lucy Yeghiazaryan

søndag 12. februar 2023
Generator
Pris: 150-225 kr.
Køb billet

Bliv forført af jazzsangerinden Lucy Yeghiazaryans fortryllende, intime stemme og bliv henført til en af New Yorks jazzklubber, når hun indtager scenen med saxofon-stjernen Grant Stewart og tre af Skandinaviens mest efterspurgte jazzmusikere. Gruppen formidler på smukkeste vis jazztraditioner med et stærkt og aktuelt udtryk. Det bliver en jazzoplevelse du sent vil glemme, når de fem musikere optræder med jazz i verdensklasse!

Lucy Yeghiazaryan er en af tidens mest omtalte vokalister på New York’s jazzscene. Hun kombinerer den klassiske, elegante jazzstemme med en særlig intim kommunikation og kontakt med publikummet. Hendes repertoire består af jazzstandards, som resonerer med hendes egne livshistorie, samt egne kompositioner, som inviterer lyttere ind i hendes liv, som kun de bedste sangskrivere kan. Siden hun flyttede til New York i 2015, har hun udgivet 3 anmelderroste plader, turneret rundt Nordamerika og Europa med navne som Harold Mabern, Houston Person og Rodney Whitaker, og etableret sig som en af fremtidens store navne indenfor jazzmusik.

Grant Stewart har været en integreret del af den Amerikanske jazzscene siden 1990. Han har været en fast figur på scenen i ”Small’s Jazzklub” siden den blev etableret, og har indspillet og turneret med de største navne fra hans egen generation (bl.a. Brad Mehldau, Bill Charlap, Peter Bernstein osv). Grant har altid været foretrukken saxonist blandt den ældre generation af jazzmusikere, og har været saxofonist i grupper ledt af bl.a. Jimmy Cobb, Harold Mabern, Curtis Fuller, Clark Terry, Etta Jones og Harry Connick. I New York optræder Stewart tit på Birdland, Lincoln Center, SMOKE, Jazz Standard osv, og han har turneret verden rundt med forskellige ensembler. Grant har udgivet 16 plader som kapelmester, og er blevet nævnt i Downbeat Magazine’s Critic’s Poll 8 gange.

Førstkommende arrangementer

Se hele kalenderen

Vestkystens kulturelle samlingspunkter