Live West
Koncert foredrag med Lars Hannibal

Koncert foredrag med Lars Hannibal

fredag 23. februar 2024
Mejeriet – Tarm Kulturhus
Pris: 150 kr.
Køb billet

”I MUSIKKENS TJENESTE – EN ANDERLEDES MUSIKER KARRIERER” Taler Lars Hannibal om musikkens betydning for os alle.

Hør ham fortælle om hvordan musikken bevæger os, og om hvordan vi alle er forbrugere af musik.

Hannibal har gennem sit mangeårige undervisningsarbejde med børn, unge og voksne, koncertvirksomhed, og de sidste 17 år med eget pladeselskab, stort kendskab til hvad musik, som er hjerternes sprog, kan tilbyde. Han vil også komme ind på hvordan vores lyttevaner har ændret sig drastisk med de uendelige valgmuligheder streamings-tjenesterne tilbyder i dag.

Lars Hannibal breder også betydningen af at man i barndommen og ungdommen møder ildsjæle som inspirerer, og som er med til at angive en retning for livet? Hvilken placering har kulturen i dag i samfundet generelt, – specielt i vores skoler og børn og unge institutioner?

I mere end 50 år har Lars Hannibal levet med musikken. Han vil fortælle om sin meget spændende ”rejse” i musikken tjeneste, og også om nogle af de meget forskellige samarbejder han har været, og er en del af, helt fra starten i 60érne og 70érnes populærmusik i Århus, hans samarbejde med violinisten Kim Sjøgren i Duo Concertante, om Petri/Hannibal Duo, der i 2022 kunne fejrer 30 års jubilæum, Birth of a Quartet med Palle Mikkelborg, Niels Henning Ørsted Petersen og Kim Sjøgren,- samarbejdet med trioen På en Anden Måde med Birthe Kjær og Kim Sjøgren, sit 25 års lange samarbejde med Ghita Nørby og meget mere.

Lars Hannibal vil også fortælle om sit Dialogue – East meets West projekt med kinesisk musik, musikere, komponister og orkestrer han startede i 2004, og hans arbejde som kurator for det Danske kulturbidrag på EXPO i 2010 i Shanghai. En dialog som er mere nødvendig i dag end nogensinde.
Undervejs vil han spille kendte og elskede klassiske guitar stykker, arrangementer af Danske Sange og egne kompositioner.

Der vil også være rig mulighed for dialog med Lars Hannibal.

Førstkommende arrangementer

Se hele kalenderen

Vestkystens kulturelle samlingspunkter