
”Still Going Strong turné”
25 års jubilæum for "Smuk Som et Stjerneskud", 75 års fødselsdag for Jørgen og så er det 60 år siden, Brdr. Olsen gav den første koncert – det skal da fejres!
Jørgen Olsen fundet den helt rigtige koncert-formular sammen med de 2 musikere Benni ”Boss” Christiansen og Lars ”DK” Andersen.
Der bliver garanteret et genhør med "San Fransisco", "I have to dance", "Fugle", "Fly on the wings of love" og overraskende et helt nyt nummer fra Jørgen Olsen: "Woman, I need your loving". Flotte numre som krydres med gode covernumre fra Cliff, Elvis, Beatles og andre artister, som på en eller anden måde berører Jørgen Olsen. Mellem numrene forkæles publikum med små anekdoter og sjove historier fra Jørgen Olsens liv.
De to geniale wingmen, Benni og Lars, leverer et fantastisk lydbillede, og der bliver ”tryllet” med både bas, guitar, keyboards - showet bliver en stor musikalsk oplevelse.
En Jørgen Olsen i topform - skarp, frisk og med en god sangstemme!