Live West
Smag På Dig Selv

Smag På Dig Selv

torsdag 12. september 2024
Generator
Pris: 70-120 kr.
Køb billet

Smag På Dig Selv
En trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste live-bands.
Det smager af punk, det smager af jazz, også lidt af pop, hip-hop, afro-beat og måske noget
90’er-dance. Christianshavner-trioen Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental eufori –
farlig, fremadstormende, forførende og fri. De tre venner i Smag På Dig Selv slog deres saxofoner
og trommer sammen i 2018 med en vision om at sparke folk ud på dansegulvet og skubbe til
grænserne for den gængse koncertoplevelse og genreforståelse og har siden da huseret i den
danske undergrund og efterladt scener, dansegulve og publikummer i sveddryppende ekstase.
Med blot en enkelt EP i bagagen har SPDS de seneste 5 år spillet utallige koncerter over hele landet
samt i Rusland og har etableret sig som et balstyrisk live-fænomen i mange undergrundsmiljøer.
Foruden deres utrættelige techno-inspirerede energi, har de gjort sig bemærket med brugen af alt
fra nordisk strubesang, digtoplæsninger og industrielle rekvisitter på scenen. Anmeldere på årets
Roskilde Festival havde aldrig hørt noget lignende, og Politikens anmelder var efterladt i chok efter
trioens koncert på Huset under Copenhagen Jazz Festival. Hvornår har du sidst headbanget til en
jazzkoncert?
SPDS består af:
Albert Holberg - trommer
Thorbjørn Øllgaard - barytonsax
Oliver Lauridsen - tenorsax

Førstkommende arrangementer

Se hele kalenderen

Vestkystens kulturelle samlingspunkter