Live West
Väsen + Ale Möller

Väsen + Ale Möller

lørdag 23. september 2023
Generator
Pris: 150-200 kr.
Køb billet

 Multiinstrumentalisten Ale Möller møder Väsen, Olov Johansson og Mikael Marin, i et repertoire af nykomponeret og traditionel musik. Det bliver en meget legesyg og humørfyldt koncert, hvor genregrænser ophører og musikerskabet og sammenspillet står i centrum.
I mere end 30 år har disse musikere som få andre spredt svensk folkemusik ikke bare i Sverige men rundt om i hele verden. Väsen for sig og Ale for sig. Nu gør de fælles sag og skaber musikglæde sammen!
– ”Ale Möller var gæst hos Väsen på et udsolgt Reginateatern i Uppsala i april 2022, og vi blev hurtigt enige om, at vi måtte spille mere sammen. Nu gør vi det”!

– Ale Möller er en international og meget anerkendt kunstner med stjernestatus, ikke kun i Sverige men også på de store festivalscener rundt om i verden. Han er en legende og bliver også kaldt ”Svensk folkemusiks gudfar”. Er flere gange Grammyvinder og var i en årrække også adjungeret professor ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.
I februar i år fejres Ale Möller for sine imponerende 50 år i musikkens tjeneste ved en række festlige koncerter og ikke mindst ved den store jubilæumskoncert på Stadsteatern i Stockholm d. 7. marts.

– Väsen har gennem mere end tre årtiers intenst sammenspil og tournéliv forfinet deres lyd og sceniske nærvær, så de i dag er unikke indenfor deres genre. Med deres legende og perfekte samspil synes de næsten at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation.
Musikken er intens, dynamisk og fuld af humor. Ikke mindst ved hjælp af øjeblikkets inspiration skaber de deres eget musikalske sprog, som i sin tiltrækningskraft er lige så moderne som ældgammel. Med fundamentet solidt forankret i generationer af upplandsk spillemands-tradition har de altid øjnene nysgerrigt rettet mod nye musikalske mål.

Førstkommende arrangementer

Se hele kalenderen

Vestkystens kulturelle samlingspunkter